Eksamens blog del 1
Denne første del af min eksamens blog er rettet mod oplægget til eksamen, og vil bestå af min kontekst.
Indledning: Baggrund for opgaven.
Hvis du har fulgt med på bloggen i de sidste uger, så vil du vide at jeg hedder Jesper.
Min baggrund for at skrive denne blog er min ansættelse på TEC i Hvidovre og deraf mit studie på Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik på Metropol.
Jeg er for tiden i gang med mit 5. og dermed næstsidste modul på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik.
Jeg blev udlært som automekaniker i 1999 og efter samlet 17 år i branchen, blev jeg ansat på TEC i 2012 som faglærer.
Jeg har været ansat i snart 5 år på TEC Hvidovre og underviser primært på trin 2 på Personvognsmekanikeruddannelsen. Min primære undervisning foregår på 7. skoleperiode, svendeprøven.
Min læringsteoretiske problemstilling til modulopgaven er følgende:
Problemstillingen finder sted, i faget adskillelse, udmåling samt samling af en komplet motor i stativ.
Når vi starter op i faget som dette problem opstår i, så har jeg altid en gennemgang og demonstration af det værktøj, som skal bruges til opgaven, oppe i lokalet. Når vi har talt om teorien bag, så går vi ned i værkstedet. Her viser det sig at langt de fleste elever ikke kan bruge måleværktøjet korrekt.
Jeg oplever, at mine elever deraf mister deres motivation, på det samme tidspunkt når vi er i værkstedet. Dette sker pga. den lange ventetid som kan opstå på at få min hjælp, til den korrekte brug af måleværktøjet. En del af grupperne, bliver irriteret over ventetiden, og føler at de spilder tiden. Dette påvirker helt klart deres motivation for tiden de bruger på skolen. Hvis man skal se på den manglende motivation/drivkraft, så vil det ifølge Illeris også føre til manglende læring.
Løsning:
Så hvordan kan jeg ved hjælp af digitale teknologier, som Web 2.0 og lignende, finde en løsning på ovenstående problemstilling.
Jeg er klar over at det er et svært stykke værktøj at bruge, og at det oftest kræver en del gentagelser, før det rigtig sidder fast. For at undgå at eleverne bare står og venter, kan jeg sørge for at de kan komme videre på egen hånd.
Indledning: Baggrund for opgaven.
Hvis du har fulgt med på bloggen i de sidste uger, så vil du vide at jeg hedder Jesper.
Min baggrund for at skrive denne blog er min ansættelse på TEC i Hvidovre og deraf mit studie på Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik på Metropol.
Jeg er for tiden i gang med mit 5. og dermed næstsidste modul på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik.
Jeg blev udlært som automekaniker i 1999 og efter samlet 17 år i branchen, blev jeg ansat på TEC i 2012 som faglærer.
Jeg har været ansat i snart 5 år på TEC Hvidovre og underviser primært på trin 2 på Personvognsmekanikeruddannelsen. Min primære undervisning foregår på 7. skoleperiode, svendeprøven.
Min læringsteoretiske problemstilling til modulopgaven er følgende:
Problemstillingen finder sted, i faget adskillelse, udmåling samt samling af en komplet motor i stativ.
Når vi starter op i faget som dette problem opstår i, så har jeg altid en gennemgang og demonstration af det værktøj, som skal bruges til opgaven, oppe i lokalet. Når vi har talt om teorien bag, så går vi ned i værkstedet. Her viser det sig at langt de fleste elever ikke kan bruge måleværktøjet korrekt.
Jeg oplever, at mine elever deraf mister deres motivation, på det samme tidspunkt når vi er i værkstedet. Dette sker pga. den lange ventetid som kan opstå på at få min hjælp, til den korrekte brug af måleværktøjet. En del af grupperne, bliver irriteret over ventetiden, og føler at de spilder tiden. Dette påvirker helt klart deres motivation for tiden de bruger på skolen. Hvis man skal se på den manglende motivation/drivkraft, så vil det ifølge Illeris også føre til manglende læring.
Løsning:
Så hvordan kan jeg ved hjælp af digitale teknologier, som Web 2.0 og lignende, finde en løsning på ovenstående problemstilling.
Jeg er klar over at det er et svært stykke værktøj at bruge, og at det oftest kræver en del gentagelser, før det rigtig sidder fast. For at undgå at eleverne bare står og venter, kan jeg sørge for at de kan komme videre på egen hånd.
Web 2.0 værktøjer til præsentation af
deres opgave passer godt hertil. Som tidligere nævnt er størstedelen
af dem brugere af disse medier dagligt, og det vil derfor ikke føles som om, at
de skal i gang med at lære mere nyt.
Ved hjælp af et aktions kamera, kan jeg optage min demonstration af den korrekte brug af værktøjet på video. Videoen vil jeg uploade til min Youtube kanal som jeg har lavet til skolebrug. Når jeg har lavet en video af den korrekte brug og uploadet den til Youtube, så skal den gøres tilgængelig for eleverne. Her tænker jeg, at jeg vil generere en QR kode via et program til Pc. Koden vil jeg så hænge op i værkstedet ved hver motor. Det vil betyde at eleverne som oplever ventetid, kan scanne koden med deres smartphone. Her vil de blive linket videre til min Youtube kanal, hvor de kan se videoen så mange gange de vil. Så er det muligt for dem at komme videre på egen hånd i gruppen, og dermed tage læringen i egen hånd (afel) via en socialkonstruktivistisk vinkel fra den E-didaktiske model. Den kortere ventetid, skulle gerne øge drivkraften mod indholdet.Modeller:
Den e-didaktiske model.
Værktøjer
I modellen vil mit fokus ligge på punkterne, værktøjer og konsulentrollen. Med elvernes brug af deres smartphone og mine videoer, har de fået nye værktøjer som de ikke plejer at bruge i forbindelse med undervisningen.
Men da eleverne i dag er så vant til at bruge disse former for
online medier, vil det falde dem helt naturligt at skulle bruge dem
i undervisningen også, håber jeg.
Konsulent rollen.
Mange af vores elever har det svært med at lære noget med den til tider meget lærerstyrede teoriundervisning, hvor der bliver “hældt” viden på (tankpasser-undervisning).
Mange af vores elever har det svært med at lære noget med den til tider meget lærerstyrede teoriundervisning, hvor der bliver “hældt” viden på (tankpasser-undervisning).
Derfor vil jeg prøve at træde lidt ud af den traditionelle underviserrolle. Istedet for at det er mig som har den styrende rolle i det didaktiske rum, og hele tiden vejleder dem mod målet, vil deres mulighed for at se videoer, give dem mere ansvar for selv at nå målet. Jeg kan derfor stå lidt på sidelinjen og motivere og vejlede, og eleverne kan bruge mig som konsulent hvis de løber ind i problemer.
Denne "konsulent model" passer desuden godt, da de nu er nået til anden del af uddannelsen, og der nu forventes en større selvstændighed i opgaveløsningen fra elevernes side.
Denne "konsulent model" passer desuden godt, da de nu er nået til anden del af uddannelsen, og der nu forventes en større selvstændighed i opgaveløsningen fra elevernes side.
Illeris læringstrekant.
Med Illeris’ læringstrekant kan man få
en ide om, hvorfor undervisningen ikke altid munder ud i det ønskede
læringsresultat hos nogle elever. Hvilket element i trekanten er det, som ikke
er til stede hos eleven? For at eleven kan få noget ud af undervisningen, er
det nødvendigt med drivkraft og et samspil, og en del elever har udfordringer
med disse to elementer. I opgaven bruger jeg Illeris læringstrekant til at
fortælle om det manglende element, når læringen ikke munder ud i det ønskede
resultat.
Her er det som tidligere nævnt, mit mål at styrke elvernes drivkraft, samt deres motivation til at tilegne sig ny viden, forståelse og færdigheder. Altså
indholdet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar