Eksamens blog del 3

I denne del af min eksamens blog, vil jeg forklare, hvordan jeg mener at have løst min problemstilling.

Løsning:

Jeg håber at min problemstilling er blevet løst. Da det nu er muligt for eleverne at tilgå mine instrukser, mens jeg er optaget andetsteds, håber jeg at det kan holde dem beskæftiget og bevare deres fokus, og deraf styrke deres drivkraft. Den nu forhåbentlig styrkede drivkraft hos elverne, vil så samtidig gøre dem mere motiverede for selv at opsøge indholdet i opgaven i deres gruppe, og deraf  opnås samtidig også en styrkelse af samspilsdimmensionen.

Da det nu er muligt for eleverne, at tilgå instruktionsvideoerne så mange gange de har lyst, vil det også øge deres mulighed for at mestre opgaven til fulde, pga. de mange gentagelser.

Bonus i form af transfer.

Løsningen kan udover at styrke læringen hos den enkelte, samtidig være med til at sætte fokus på transferproblemet.

Da jeg ligger videoerne op på et Web 2.0 medie som Youtube, bliver det muligt for eleverne også tilgå de samme videoer, når de efter skoleopholdet, kommer tilbage til deres virksomhed.

Dette kan være med til styrke den transfer, som gerne skal finde sted mellem tiden på skole og tiden i deres virksomhed.

Transferbegrebet er dog et for stort emne, som jeg vælger at se bort fra i denne omgang.

Fremadrettet brug af løsningen.

TEC har en overordnet pædagogisk didaktisk strategi. Den sigter efter at 50% af underviserne skal have afprøvet en ny digital teknologi i 2016. Denne løsning kan hjælpe med at nå dette.

En gang hver halve år, holder TEC en undervisnings Bazar. Her mødes undervisere fra de forskellige afdelinger og præsenterer noget nyt fra deres undervisning for hinanden.

Skulle min løsning vise sig at virke, kan jeg tage det med til en Bazar, og på den måde sprede ideen til mine kollegaer og ledere.

Jeg tænker at der vil være flere af mine kollegaer som kan bruge denne løsningsmodel. Da vi ofte skifter rundt på fag og hold, er der også andre som kan komme til at stå i en lignende situation.

Diskussion:

Er alle disse nye digitale tiltag så kun godt for elevernes læring?

Jeg ser enkelte områder hvor der kan opstå udfordringer.

Elevtyper.

Vi har på erhvervsuddannelserne flere forskellige elevtyper.

Ida Juul har skrevet en artikel om de forskellige elevtyper som typisk findes:

Juul beskriver de 4 elevtyper, som kan findes i en erhvervsuddannelse. Hun tager i sin artikel udgangspunkt i smede- og industriteknikeruddannelsen, men jeg mener at kunne se ligheder i min egen praksis, og at teorien derfor godt kan overføres til også at omfatte mekanikeruddannelsen.

1. Den praktisk orienterede elev betragter en erhvervsuddannelse som et tilvalg og sætter stor ære i at fremstille et produkt med hænderne og foretrækker oplæringen i virksomheden (Juul, 2006: 71,73).

2. Den instrumentalt orienterede elev har valgt et specifikt erhverv frem for en uddannelse og ser uddannelsen som et middel til at nå målet. Eleven forventer at lære det, som skal bruges i praksis og ikke mere (Juul, 2006: 73,74).

3. Den uddannelses orienterede elev ønsker at opnå en større forståelse for hvordan og hvorfor i uddannelsen og vil lære flere forskellige metoder til at opnå dette samt ønsker en mere dybdegående viden om faget. Eleven forventer, at læreren sørger for, at han bliver ordenligt præsenteret for den til faget hørende faglighed (Juul, 2006:74).

4. Den uafklarede elev vægter det at få en uddannelse højere end selve indholdet og bruger uddannelsen som adgang til det faglærte arbejdsmarked. Uddannelsen skal bare overstås hurtigst muligt (Juul, 2006: 75).

Trods de åbenlyse forskelle har de 4 elevtyper også fællestræk. De kommer typisk fra samme opvækstmiljøer, som er familier med faglærte eller ufaglærte forældre. Deres primære fokus ligger på den faglighed, som de hver især forbinder med deres respektive håndværksfag, og de ønsker alle at læreren har en klar og tydelig rolle i undervisningen (Juul, 2006: 75,76).

Det er især hos 2 af elevtyperne at jeg kan se udfordringer.

Elevtype 3, den uddannelses orienterede elev.
Denne elev har en klar forventning om at underviseren er eksperten, og at det er underviseren som skal instruere eleven direkte. Denne elev vil ifølge Juul, ikke føle sig tryg ved en undervisningsform, som er lagt an på at eleverne selv prøver sig frem. Eleven forventer at underviseren påtager sig ansvaret for at han bliver ordentligt instrueret. Denne elev vil måske være lidt kritisk over for selv at skulle opsøge information, og bearbejde det. (AFEL)

Elevtype 4, den uafklarede elev.
Denne elev bliver af Juul beskrevet som den mindst målrettede af eleverne, og kan derfor have sværest ved at motiveres af en pædagogik som til dels opfordre til AFEL.

Udstyr.

En anden udfordring som kan mødes, kan være udstyret. Nogle elever, kan måske være forbeholdne, over for at skulle bruge deres oftest meget dyre telefoner til skolebrug. Hvem skal betale hvis de taber den i forbindelse med arbejde på skolen?
Dette kan løses ved at skolen stiller tablets til rådighed for eleverne, eller at der laves aftale med mester om at de finansiere.
Også dette kan være et problem, da det jo koster penge.

Selvdisciplin.

Det kræver selvdisciplin af den enkelte og i grupperne at sørge for ikke at bruge tiden til alt muligt andet end det faglige, som de digitale muligheder tilbyder. Det kræver også, at jeg hele tiden må være opmærksom på de enkelte grupper og deres vej mod målet, og i nogle tilfælde måske være nødt til at træde lidt ud af konsulentrollen og guide nogle mere end andre.

Konklusion.

På trods af de udfordringer som kan komme, vil jeg samlet tro, at et øget brug af digitale læringsmidler og Web 2.0 værktøjer, vil lære eleverne at bruge en ordentlig omgangstone og samtidig være kritiske i deres søgen efter viden og information. Samtidig vil det klæde eleverne bedre på til at komme ud på arbejdsmarkedet i det 21. århundrede, hvor arbejdsgivere ofte efterspørger kompetencer inden for digitale værktøjer og formidling.

Eksamens blog del 1

Eksamens blog del 1

Denne første del af min eksamens blog er rettet mod oplægget til eksamen, og vil bestå af min kontekst.

Indledning: Baggrund for opgaven.

Hvis du har fulgt med på bloggen i de sidste uger, så vil du vide at jeg hedder Jesper.

Min baggrund for at skrive denne blog er min ansættelse på TEC i Hvidovre og deraf mit studie på Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik på Metropol.

Jeg er for tiden i gang med mit 5. og dermed næstsidste modul på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik.

Jeg blev udlært som automekaniker i 1999 og efter samlet 17 år i branchen, blev jeg ansat på TEC i 2012 som faglærer.

Jeg har været ansat i snart 5 år på TEC Hvidovre og underviser primært på trin 2 på Personvognsmekanikeruddannelsen. Min primære undervisning foregår på 7. skoleperiode, svendeprøven.

Min læringsteoretiske problemstilling til modulopgaven er følgende:

Problemstillingen finder sted, i faget adskillelse, udmåling samt samling af en komplet motor i stativ.
Når vi starter op i faget som dette problem opstår i, så har jeg altid en gennemgang og demonstration af det værktøj, som skal bruges til opgaven, oppe i lokalet. Når vi har talt om teorien bag, så går vi ned i værkstedet. Her viser det sig at langt de fleste elever ikke kan bruge måleværktøjet korrekt.
Jeg oplever, at mine elever deraf mister deres motivation, på det samme tidspunkt når vi er i værkstedet. Dette sker pga. den lange ventetid som kan opstå på at få min hjælp, til den korrekte brug af måleværktøjet. En del af grupperne, bliver irriteret over ventetiden, og føler at de spilder tiden. Dette påvirker helt klart deres motivation for tiden de bruger på skolen. Hvis man skal se på den manglende motivation/drivkraft, så vil det ifølge Illeris også føre til manglende læring.

Løsning:

Så hvordan kan jeg ved hjælp af digitale teknologier, som Web 2.0 og lignende, finde en løsning på ovenstående problemstilling.
Jeg er klar over at det er et svært stykke værktøj at bruge, og at det oftest kræver en del gentagelser, før det rigtig sidder fast. For at undgå at eleverne bare står og venter, kan jeg sørge for at de kan komme videre på egen hånd.

Web 2.0 værktøjer til præsentation af deres opgave passer godt hertil. Som tidligere nævnt er størstedelen af dem brugere af disse medier dagligt, og det vil derfor ikke føles som om, at de skal i gang med at lære mere nyt.

Ved hjælp af et aktions kamera, kan jeg optage min demonstration af den korrekte brug af værktøjet på video. Videoen vil jeg uploade til min Youtube kanal som jeg har lavet til skolebrug. Når jeg har lavet en video af den korrekte brug og uploadet den til Youtube, så skal den gøres tilgængelig for eleverne. Her tænker jeg, at jeg vil generere en QR kode via et program til Pc. Koden vil jeg så hænge op i værkstedet ved hver motor. Det vil betyde at eleverne som oplever ventetid, kan scanne koden med deres smartphone. Her vil de blive linket videre til min Youtube kanal, hvor de kan se videoen så mange gange de vil. Så er det muligt for dem at komme videre på egen hånd i gruppen, og dermed tage læringen i egen hånd (afel) via en socialkonstruktivistisk vinkel fra den E-didaktiske model. Den kortere ventetid, skulle gerne øge drivkraften mod indholdet.

Modeller:

Den e-didaktiske model.

Værktøjer

I modellen vil mit fokus ligge på punkterne, værktøjer og konsulentrollen. Med elvernes brug af deres smartphone og mine videoer, har de fået nye værktøjer som de ikke plejer at bruge i forbindelse med undervisningen. 

Men da eleverne i dag er så vant til at bruge disse former for online medier, vil det falde dem helt naturligt at skulle bruge dem i undervisningen også, håber jeg.

Konsulent rollen.

Mange af vores elever har det svært med at lære noget med den til tider meget lærerstyrede teoriundervisning, hvor der bliver “hældt” viden på (tankpasser-undervisning).

Derfor vil jeg prøve at træde lidt ud af den traditionelle underviserrolle. Istedet for at det er mig som har den styrende rolle i det didaktiske rum, og  hele tiden vejleder dem mod målet, vil deres mulighed for at se videoer, give dem mere ansvar for selv at nå målet. Jeg kan derfor stå lidt på sidelinjen og motivere og vejlede, og eleverne kan bruge mig som konsulent hvis de løber ind i problemer.

Denne "konsulent model" passer desuden godt, da de nu er nået til anden del af uddannelsen, og der nu forventes en større selvstændighed i opgaveløsningen fra elevernes side.

Illeris læringstrekant.

Med Illeris’ læringstrekant kan man få en ide om, hvorfor undervisningen ikke altid munder ud i det ønskede læringsresultat hos nogle elever. Hvilket element i trekanten er det, som ikke er til stede hos eleven? For at eleven kan få noget ud af undervisningen, er det nødvendigt med drivkraft og et samspil, og en del elever har udfordringer med disse to elementer. I opgaven bruger jeg Illeris læringstrekant til at fortælle om det manglende element, når læringen ikke munder ud i det ønskede resultat.

Her er det som tidligere nævnt, mit mål at styrke elvernes drivkraft, samt deres motivation til at tilegne sig ny viden, forståelse og færdigheder. Altså indholdet.