Eksamens blog del 3

I denne del af min eksamens blog, vil jeg forklare, hvordan jeg mener at have løst min problemstilling.

Løsning:

Jeg håber at min problemstilling er blevet løst. Da det nu er muligt for eleverne at tilgå mine instrukser, mens jeg er optaget andetsteds, håber jeg at det kan holde dem beskæftiget og bevare deres fokus, og deraf styrke deres drivkraft. Den nu forhåbentlig styrkede drivkraft hos elverne, vil så samtidig gøre dem mere motiverede for selv at opsøge indholdet i opgaven i deres gruppe, og deraf  opnås samtidig også en styrkelse af samspilsdimmensionen.

Da det nu er muligt for eleverne, at tilgå instruktionsvideoerne så mange gange de har lyst, vil det også øge deres mulighed for at mestre opgaven til fulde, pga. de mange gentagelser.

Bonus i form af transfer.

Løsningen kan udover at styrke læringen hos den enkelte, samtidig være med til at sætte fokus på transferproblemet.

Da jeg ligger videoerne op på et Web 2.0 medie som Youtube, bliver det muligt for eleverne også tilgå de samme videoer, når de efter skoleopholdet, kommer tilbage til deres virksomhed.

Dette kan være med til styrke den transfer, som gerne skal finde sted mellem tiden på skole og tiden i deres virksomhed.

Transferbegrebet er dog et for stort emne, som jeg vælger at se bort fra i denne omgang.

Fremadrettet brug af løsningen.

TEC har en overordnet pædagogisk didaktisk strategi. Den sigter efter at 50% af underviserne skal have afprøvet en ny digital teknologi i 2016. Denne løsning kan hjælpe med at nå dette.

En gang hver halve år, holder TEC en undervisnings Bazar. Her mødes undervisere fra de forskellige afdelinger og præsenterer noget nyt fra deres undervisning for hinanden.

Skulle min løsning vise sig at virke, kan jeg tage det med til en Bazar, og på den måde sprede ideen til mine kollegaer og ledere.

Jeg tænker at der vil være flere af mine kollegaer som kan bruge denne løsningsmodel. Da vi ofte skifter rundt på fag og hold, er der også andre som kan komme til at stå i en lignende situation.

Diskussion:

Er alle disse nye digitale tiltag så kun godt for elevernes læring?

Jeg ser enkelte områder hvor der kan opstå udfordringer.

Elevtyper.

Vi har på erhvervsuddannelserne flere forskellige elevtyper.

Ida Juul har skrevet en artikel om de forskellige elevtyper som typisk findes:

Juul beskriver de 4 elevtyper, som kan findes i en erhvervsuddannelse. Hun tager i sin artikel udgangspunkt i smede- og industriteknikeruddannelsen, men jeg mener at kunne se ligheder i min egen praksis, og at teorien derfor godt kan overføres til også at omfatte mekanikeruddannelsen.

1. Den praktisk orienterede elev betragter en erhvervsuddannelse som et tilvalg og sætter stor ære i at fremstille et produkt med hænderne og foretrækker oplæringen i virksomheden (Juul, 2006: 71,73).

2. Den instrumentalt orienterede elev har valgt et specifikt erhverv frem for en uddannelse og ser uddannelsen som et middel til at nå målet. Eleven forventer at lære det, som skal bruges i praksis og ikke mere (Juul, 2006: 73,74).

3. Den uddannelses orienterede elev ønsker at opnå en større forståelse for hvordan og hvorfor i uddannelsen og vil lære flere forskellige metoder til at opnå dette samt ønsker en mere dybdegående viden om faget. Eleven forventer, at læreren sørger for, at han bliver ordenligt præsenteret for den til faget hørende faglighed (Juul, 2006:74).

4. Den uafklarede elev vægter det at få en uddannelse højere end selve indholdet og bruger uddannelsen som adgang til det faglærte arbejdsmarked. Uddannelsen skal bare overstås hurtigst muligt (Juul, 2006: 75).

Trods de åbenlyse forskelle har de 4 elevtyper også fællestræk. De kommer typisk fra samme opvækstmiljøer, som er familier med faglærte eller ufaglærte forældre. Deres primære fokus ligger på den faglighed, som de hver især forbinder med deres respektive håndværksfag, og de ønsker alle at læreren har en klar og tydelig rolle i undervisningen (Juul, 2006: 75,76).

Det er især hos 2 af elevtyperne at jeg kan se udfordringer.

Elevtype 3, den uddannelses orienterede elev.
Denne elev har en klar forventning om at underviseren er eksperten, og at det er underviseren som skal instruere eleven direkte. Denne elev vil ifølge Juul, ikke føle sig tryg ved en undervisningsform, som er lagt an på at eleverne selv prøver sig frem. Eleven forventer at underviseren påtager sig ansvaret for at han bliver ordentligt instrueret. Denne elev vil måske være lidt kritisk over for selv at skulle opsøge information, og bearbejde det. (AFEL)

Elevtype 4, den uafklarede elev.
Denne elev bliver af Juul beskrevet som den mindst målrettede af eleverne, og kan derfor have sværest ved at motiveres af en pædagogik som til dels opfordre til AFEL.

Udstyr.

En anden udfordring som kan mødes, kan være udstyret. Nogle elever, kan måske være forbeholdne, over for at skulle bruge deres oftest meget dyre telefoner til skolebrug. Hvem skal betale hvis de taber den i forbindelse med arbejde på skolen?
Dette kan løses ved at skolen stiller tablets til rådighed for eleverne, eller at der laves aftale med mester om at de finansiere.
Også dette kan være et problem, da det jo koster penge.

Selvdisciplin.

Det kræver selvdisciplin af den enkelte og i grupperne at sørge for ikke at bruge tiden til alt muligt andet end det faglige, som de digitale muligheder tilbyder. Det kræver også, at jeg hele tiden må være opmærksom på de enkelte grupper og deres vej mod målet, og i nogle tilfælde måske være nødt til at træde lidt ud af konsulentrollen og guide nogle mere end andre.

Konklusion.

På trods af de udfordringer som kan komme, vil jeg samlet tro, at et øget brug af digitale læringsmidler og Web 2.0 værktøjer, vil lære eleverne at bruge en ordentlig omgangstone og samtidig være kritiske i deres søgen efter viden og information. Samtidig vil det klæde eleverne bedre på til at komme ud på arbejdsmarkedet i det 21. århundrede, hvor arbejdsgivere ofte efterspørger kompetencer inden for digitale værktøjer og formidling.

Eksamens blog del 2

Det digitale produkt.

I denne del, kan mine videooptagelser ses. Du finder videoerne, og mine fremstillede QR koder til opsætning på motorene herunder.

Videoerne.

Jeg har valgt at bruge bogen, Flipped Classroom, af Henning Romme Lund. Jeg har brugt bogen som støtte og opslagsværk, til hvordan man kan lave en god video til undervisnings brug. Lund giver i bogen, flere gode bud på hvordan man laver en god undervisnings video.
Jeg har valgt at bruge det, som han kalder den instruerende video. En instruerende video skal være handligsorienteret og detaljeret. Desuden beskriver Lund, at det er vigtigt at gøre sine videoer korte, eller dele den op. En for lang video kan hurtigt tabe elevens fokus, og de kan begynde at miste motivationen.
Her kommer Illeris læringstrekant altså i spil igen.
Da mit oplæg til korrekt brug af værktøjet, godt kan være langt, har jeg valgt at lave flere kortere
videoer.


Da jeg ikke har kunnet nå at optage videoer til alle mine instrukser, har jeg valgt at finde et par videoer til nogle af dem på Youtube.
Videoerne er på engelsk. Rigtig mange af de videoer som omhandler autobranchen er på netop engelsk. En del af vores elever, har svært ved at forstå dette sprog. Derfor er det vigtigt at jeg med tiden får lavet alle videoerne, og selv indtaler instrukserne.
Her kommer læringstrekanten fra Illeris, igen i spil.

Til optagelse af videoerne har jeg brugt min egen smartphone, samt et lille bordstativ som jeg har købt til formålet, i Power, til 79 kr.
Stativet fungerede rigtig fin til opgaven.

Nulstilling og aflæsning af mikromterskrue.

Denne video har jeg selv lavet.

QR kode til video link. 

Udmåling af cylinderdiameter.

Denne video har jeg også selv har fremstillet.

QR kode til video.

Refleksion over mine optagelser.

Udmåling af stempel diameter.

QR kode.

Udmåling af krumtap

6. Undervisningsgang

Så er det blevet tid til vores 6. og næstsidste undervisningsgang. Dagens underviser er Hanne Søgaard og temaet for i dag er E-læring.

Hannes oplæg til dagen kan ses i nedestående diasshow.




Dagens første øvelse.

Hvor i nedenstående billede kan jeg sætte teknologier ind som jeg bruger i dag.

Jeg har lavet mit bud, i en af de teknologier som vi tidligere har afprøvet på dette modul, nemlig en Thinglink.








Dagens 3. øvelse var at lave et mindmap over et E-læringsforløb.
Gruppen består af Aksel, Jesper, Thomas og Jesper.
Vi brugte mindmap programmet Bubbl.us
Resultatet ses herunder.






Dagens sidste øvelse, gik på at prøve Google Hangouts.
Det viste sig at have en del opstarts problemer.
Til undervisningsbrug, kan jeg ikke rigtig se formålet for mit vedkommende. Jeg har ikke til dagligt det store behov for at eleverne kan chatte eller ringe via video til hinanden.

Eksamens blog del 1

Eksamens blog del 1

Denne første del af min eksamens blog er rettet mod oplægget til eksamen, og vil bestå af min kontekst.

Indledning: Baggrund for opgaven.

Hvis du har fulgt med på bloggen i de sidste uger, så vil du vide at jeg hedder Jesper.

Min baggrund for at skrive denne blog er min ansættelse på TEC i Hvidovre og deraf mit studie på Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik på Metropol.

Jeg er for tiden i gang med mit 5. og dermed næstsidste modul på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik.

Jeg blev udlært som automekaniker i 1999 og efter samlet 17 år i branchen, blev jeg ansat på TEC i 2012 som faglærer.

Jeg har været ansat i snart 5 år på TEC Hvidovre og underviser primært på trin 2 på Personvognsmekanikeruddannelsen. Min primære undervisning foregår på 7. skoleperiode, svendeprøven.

Min læringsteoretiske problemstilling til modulopgaven er følgende:

Problemstillingen finder sted, i faget adskillelse, udmåling samt samling af en komplet motor i stativ.
Når vi starter op i faget som dette problem opstår i, så har jeg altid en gennemgang og demonstration af det værktøj, som skal bruges til opgaven, oppe i lokalet. Når vi har talt om teorien bag, så går vi ned i værkstedet. Her viser det sig at langt de fleste elever ikke kan bruge måleværktøjet korrekt.
Jeg oplever, at mine elever deraf mister deres motivation, på det samme tidspunkt når vi er i værkstedet. Dette sker pga. den lange ventetid som kan opstå på at få min hjælp, til den korrekte brug af måleværktøjet. En del af grupperne, bliver irriteret over ventetiden, og føler at de spilder tiden. Dette påvirker helt klart deres motivation for tiden de bruger på skolen. Hvis man skal se på den manglende motivation/drivkraft, så vil det ifølge Illeris også føre til manglende læring.

Løsning:

Så hvordan kan jeg ved hjælp af digitale teknologier, som Web 2.0 og lignende, finde en løsning på ovenstående problemstilling.
Jeg er klar over at det er et svært stykke værktøj at bruge, og at det oftest kræver en del gentagelser, før det rigtig sidder fast. For at undgå at eleverne bare står og venter, kan jeg sørge for at de kan komme videre på egen hånd.

Web 2.0 værktøjer til præsentation af deres opgave passer godt hertil. Som tidligere nævnt er størstedelen af dem brugere af disse medier dagligt, og det vil derfor ikke føles som om, at de skal i gang med at lære mere nyt.

Ved hjælp af et aktions kamera, kan jeg optage min demonstration af den korrekte brug af værktøjet på video. Videoen vil jeg uploade til min Youtube kanal som jeg har lavet til skolebrug. Når jeg har lavet en video af den korrekte brug og uploadet den til Youtube, så skal den gøres tilgængelig for eleverne. Her tænker jeg, at jeg vil generere en QR kode via et program til Pc. Koden vil jeg så hænge op i værkstedet ved hver motor. Det vil betyde at eleverne som oplever ventetid, kan scanne koden med deres smartphone. Her vil de blive linket videre til min Youtube kanal, hvor de kan se videoen så mange gange de vil. Så er det muligt for dem at komme videre på egen hånd i gruppen, og dermed tage læringen i egen hånd (afel) via en socialkonstruktivistisk vinkel fra den E-didaktiske model. Den kortere ventetid, skulle gerne øge drivkraften mod indholdet.

Modeller:

Den e-didaktiske model.

Værktøjer

I modellen vil mit fokus ligge på punkterne, værktøjer og konsulentrollen. Med elvernes brug af deres smartphone og mine videoer, har de fået nye værktøjer som de ikke plejer at bruge i forbindelse med undervisningen. 

Men da eleverne i dag er så vant til at bruge disse former for online medier, vil det falde dem helt naturligt at skulle bruge dem i undervisningen også, håber jeg.

Konsulent rollen.

Mange af vores elever har det svært med at lære noget med den til tider meget lærerstyrede teoriundervisning, hvor der bliver “hældt” viden på (tankpasser-undervisning).

Derfor vil jeg prøve at træde lidt ud af den traditionelle underviserrolle. Istedet for at det er mig som har den styrende rolle i det didaktiske rum, og  hele tiden vejleder dem mod målet, vil deres mulighed for at se videoer, give dem mere ansvar for selv at nå målet. Jeg kan derfor stå lidt på sidelinjen og motivere og vejlede, og eleverne kan bruge mig som konsulent hvis de løber ind i problemer.

Denne "konsulent model" passer desuden godt, da de nu er nået til anden del af uddannelsen, og der nu forventes en større selvstændighed i opgaveløsningen fra elevernes side.

Illeris læringstrekant.

Med Illeris’ læringstrekant kan man få en ide om, hvorfor undervisningen ikke altid munder ud i det ønskede læringsresultat hos nogle elever. Hvilket element i trekanten er det, som ikke er til stede hos eleven? For at eleven kan få noget ud af undervisningen, er det nødvendigt med drivkraft og et samspil, og en del elever har udfordringer med disse to elementer. I opgaven bruger jeg Illeris læringstrekant til at fortælle om det manglende element, når læringen ikke munder ud i det ønskede resultat.

Her er det som tidligere nævnt, mit mål at styrke elvernes drivkraft, samt deres motivation til at tilegne sig ny viden, forståelse og færdigheder. Altså indholdet. 

Hvordan laver man en QR kode

2. vejledning hos Hanne

På onsdag er det så tid til min 2. og sidste vejledning hos Hanne. Jeg har lavet et udkast til en synopsis og håber at Hanne kan komme med et par inputs. Jeg har besluttet at min modulopgave skal omhandle et fag på 4. skoleperiode af hovedforløbet. Mit udgangspunkt vil være at der skal laves en video, som kan findes på Youtube via en QR kode. Teorien skal bygges på Illeris, samt Hutter og Lundby.
Synopsis udkast har jeg sent via linkdeling fra Google Docs til Hanne.

Titlen på opgaven har fået.

Øget motivation, ved brug af digitale teknologier

I undervisningen.

Vejen til kaffe

5. undervisningsgang

Dagen i dag er med Marianne Riis. Undervisningen er i dag sammen med deltidsholdet også.
Som altid starter dagen med et oplæg fra Marianne, omkring de tekster som vi har læst til i dag. Teksterne omhandler emnet undervisningsdifferentiering. Marianne gik de forskellige former for differentiering igennem, men med fokus på undervisningsdifferentiering.

Dagen skal ellers bruges til at prøve at optage en video og lave QR koder. Ganske relevant for mit valg til modulopgaven.

Dagens første øvelse, er at fremstille et Google Slide, og ligge det på bloggen.
Emnet for øvelsen er læringsmæssige udfordringer for vores elever.
Se resultatet herunder.


Efter vores først øvelse, gik Marianne videre med dagens oplæg. Vi blev præsenteret for firmaet Ventures Edifferentieringsmodel.
Link til deres hjemmeside, finder du under links, eller gå til deres hjemmeside HER

Derefter skulle vi i gang med dagens 2. øvelse.

Vi skulle i en Padlet beskrive hvilke teknologier, som vi bruger til at undervisningsdifferentiere i dag.
Resultatet ses herunder.

Eftermiddagen skulle gå med Videoindspilning.
Kenneth holdt en intro til at bruge et actioncam. Actioncam kan bruges til at lave videoer som eleverne kan tilgå for eksempel i værkstedet.

De kamera som vi kunne bruge til opgaven, var af mærket Denver. Brugen af kameraet gik fint. Det var nemt at gå til og rimeligt brugervenligt. En smart funktion, er at man kan hente en App, som du kan forbinde trådløst via WiFi, og så kan du se det som du filmer med kameraet, direkte på din smartphone. Vi oplevede dog at forbindelsen røg et par gange.

Dagens sidste øvelse, blev til en ganske fin video. Den kan ses i indlægget over dette. Desværre havde vi glemt at aktivere lyden på kameraet, og det må siges at være ærgerligt. Men man lærer jo af sine fejl, så det husker vi helt sikkert næste gang.

1. Vejledningsgang

Indledende overvejelser til modulopgaven.

Så er det blevet tid, til min første vejledning på Metropol. Jeg har fået Hanne Søgaard som vejleder. Det passer mig rigtig fint. Jeg har før, haft Hanne som vejleder, det var på Modul 2. Den gang gik det fint, så satser på det igen.

Til i dag har vi skulle lave en læringsteroretisk problemstilling og skrive den på bloggen. Det har jeg ikke fået gjort :(
Grunden til dette er, at jeg ikke har kunnet beslutte mig for en problemstilling. Jeg har på dette modul stiftet bekendskab med mange nye teknologier. Der er kommet mange gode eksempler, og det er svært at skulle vælge.

Jeg bakser lidt med en tanke omkring differentiering og motivation. Dette ved hjælp af video, QR kode og kahoot.

Efter min vejledningstid hos Hanne i dag, har jeg besluttet mig for at holde fokus på at lave en video, og arbejde med differentiering og motivation ved hjælp af dette.

4. Undervisningsgang

Dagen i dag omhandler evaluering, og vores underviser er Hanne Søggard.

Efter oplæg fra Hanne, skulle vi i grupper af 2, tale om hvorfor vi evaluerer.

Rasmus og jeg talte om følgende:

Vi evaluerer begge, vores elever flere gange i løbet af de 5 uger vi har dem. Vi gør det for at finde ud af om eleverne, har fået noget ud af den undervisning som de har fået. Vi bruger det også til at modtage feedback og feedforward på vores undervisning. Yderligere bruger vi det begge, til at være en faktor i forhold til karaktergivning.

Vi skulle lave en kommentar på en TodaysMeet side, omkring vores brug af evaluering.
Klik her for at finde siden eller se den her på siden.

I forhold til min egen undervisning, kan jeg ikke se at jeg kan bruge denne teknologi til noget.
Jeg kan godt se, at det giver de elever, som evt kan være nervøse for at stille spørgsmål i undervisningen, mulighed for at komme anonymt til orde. Det er dog ikke et problem som jeg oplever til dagligt. Desuden er mange af vores elever svage til at stave, og det vil derfor måske udstille dem foran holdet.
Så et nej tak herfra til denne teknologi :)

Efter formiddags pausen talte vi om, hvad god undervisning er.

Hanne udleverede et skema som vi skulle udfylde. På dette skulle vi sætte cirkler omkring vores holdning til de enkelte punkter. De skulle vurderes fra Høj-middel-lav.
Derefter kunne vi vende skemaet, og se John Hatties vurdering på hans skala for påvirkningsfaktor for god undervisning.

Ifølge Hattie, så er god undervisning, også lig med god evaluering.

Hattie deler evaluering op i 3 dele.

3. undervisningsgang på DigiTek den 1/9-2017

Så blev det tid til vores 3. undervisningsgang. Igen i dag var det Marianne som var vores underviser.
Vi startede dagen med lidt oplæg og slides omkring bruge ag DigiTek i undervisningen.
Derefter skulle vi i gang med dagens første opgave. Vi blev delt ind i grupper og skulle lave en padlet. Padlet er et it værktøj som kan bruges til at føre logbog eller som en interaktiv tavle online som eleverne kan skrive i live.

Se mere på deres hjemmeside

Vi lavede en fælles padlet i gruppen.
Den kan ses på følgende link: https://padlet.com/Mariis/E17_DigiTek.

Efter frokost blev vi introduceret til et andet program som hedder Thinglink.

Se mere på deres hjemmeside.

Dagens anden opgave bestod i at leve en didaktisk problemstilling, og derefter finde på en teori som kan løse denne problemstilling, ved hjælp af DigiTek.

Til opgaven har jeg valgt at bruge 2 forskellige læringsteorier af Knud Illeris.
Illeris teori omkring kompetencer og hans teori med læringstrekanten.
Jeg valgte så at bruge Thinglink som program, da jeg synes at det er det program som giver mest mening for mine elever.

Illeris llæringstrekant.
Med Illeris’ læringstrekant kan man få en ide om, hvorfor undervisningen ikke altid munder ud i det ønskede læringsresultat hos nogle elever.




Illeris kompetence model.

Ifølge Illeris er der brug for 3 vigtige nøgleord for at udvikle kompetencer hos den lærende:

Engagement - Praksis – Refleksion

Min problemstilling blev som følger:

Hvordan får jeg et teoritungt fag, gjort mere spændende for eleverne, og samtidig højnet deres deltagelse i undervisningen?

Som det er nu, så kan meget af teorien foregå, ved at underviseren står ved tavlen, og tanker eleverne op med viden. Den form for undervisning, kan godt være en dræber for en del elever.

Dette kan være med til at begrænse nogle af eleverne i at tænke selv i forløbet. Metoden opfordrer ikke i særlig høj grad eleverne til selv at opsøge stoffet og deltage aktivt i undervisningen samt reflektere over deres egen læring og fremskridt undervejs.

Ved inddragelse af digitale undervisningsformer såsom Thinglink og WEB 2.0, forestiller jeg mig, at jeg kan højne elevernes motivation og dermed hæve elevernes egen deltagelse i undervisningen.

Hvorfor er det så en god ide at gøre eleverne til didaktiske meddesignere og integrere Web 2.0 i undervisningen?

Det er fordi, samtidig med at eleverne gøres mere aktive, så styrker det også udviklingen af elevernes personlige kompetencer inden for blandt andet struktur, selvstændighed, sociale og beslutnings kompetencer. Områder som alle er vigtige når de skal ud på arbejdsmarkedet.

Desuden vil det styrke elvernes drivkraftsdimension fra Illeris læringstrekant.

Jeg kan fortsætte men:

Nu udvikler det sig snart til en længere skriftlig opgave, og det var jo ikke planen på dette modul.

Løsningen på problemstillingen blev følgende Thinglink: